Industrisugere + ATEX støvsugere

Når vi bruger udtrykket “industrisuger”, så taler vi typisk om store, kraftigere sugere, som kan noget specielt eller er lavet til anvendelse i særlige omgivelser.

Protema arbejder primært med sugere inden før følgende 4 overordnede kategorier:

  1. Industristøvsugere – kraftigere modeller, fx til kontinuerlig sug
  2. Støvsugere med høj filtrering [H-klasse]
  3. ATEX sugere
  4. Væskesugere – vand, olie, anden væske

Nedenfor ser du nogle eksempler på industrisugere. Der findes mange andre modeller og variationer, og normalt aftaler vi en kundetilpasset løsning til individuelle behov med de rigtige funktioner og relevant tilbehør. Tag gerne kontakt for dialog om behov og ønsket løsning.

Du kan læse mere om de fire nævnte produkttyper under maskinerne – scrol bare ned af siden.

Viser alle 11 resultater

A. Industristøvsugere – kraftige modeller

En industrisstøvsuger er normalt konstrueret, så den opfylder nogle behov, som gælder for mange industri-/produktions-/fremstillings- og forsyningsviksomheder:

  • Robust konstruktion
  • Lang holdbarhed (levetid)
  • Høj sugestyrke
  • Større beholder (opsamlingsvolumen)

 

B. Støvsugere med høj filtrering [M- og H-klasse]

Alle støvsugere skal af med luften igen, og udblæsningsluften fra sugeren vil som regel indeholder lidt af det materiale, som man har suget op i form af finstøv eller partikler. Det kan være nødvendigt at anvende en støvsuger med ekstra høj filtrering på udblæsningsluften – af to mulige årsager:

  1. Brugerens sundhed/sikkerhed skal sikres, hvis støvet er usundt;  eksempelvis slib/fræsning i mursten, risiko for asbestrester, plast/gummipartikler eller organisk materiale (vira, bakterier)
  2. Omgivelserne skal skånes for partikler/bakterier/vira, som bliver suget op, og hvor rester kan være at finde i udblæsningsluften – eksempelvis rengøring af en produktionslinje i fødevarevirksomhed

Niveauet af filtrering på en suger er kategoriseringen givet ved L, M og H, når det gælder godkendelse af støvsugere i forhold til farligt støv:

L: Lav/low filtration, skal opfange 99% af partiklerne i støvet, der suges (ISO 20E)

M: Medium filtration, skal opfange  99,9% af partiklerne i støvet (ISO 30E)

H: High filtration, skal opfange 99,995% af partikler mellem større end 0,3 my (mikrometer) efter normen ISO 40Hd. Dette opnås normalt med filter i kategorien HEPA H14. Der findes også en norm, der hedder ISO 35Hd (med 99,95% filtreringsgrænse), og her kan det være nok at anvende HEPA H13 filter afhængigt af konstruktionen af maskinen.

Bemærk: At en (støv-) suger er udstyret med et HEPA filter (uanset type!), gør den ikke til en H-klasse suger. Det er hele sugeren, der skal være godkendt og klassificeret.

Vi udelader L-klasse maskiner af gennemgangen her, da deres filtrering principielt bare er almindelig filtrering for at sikre levetid på maskine og anvendes til suge af ikke-farligt støv.

Ved sug farligt støv skal man anvende “M-klasse” certificeret støvsuger.

Ved sug af decideret sundhedsskadeligt støv samt i situationer, hvor støvet kan indeholde særlige vira/bakterier, som ikke skal spredes, skal man anvende H-klasse certificeret suger (med HEPA H14 filter) – eller eventuelt en suger med ULPA-filter (U15). I den meget høje filtreringsgrad, arbejder vi med standarderne ISO5 og ISO4 for renrum.

BEMÆRK: Det er ikke nok, at en suger har et HEPA filter monteret for at kunne bruge den til farligt støv. Hvis det var sådan, kunne vi alle nøjes med en Miele eller Elektrolux støvsuger fra den lokale leverandør af også brødristere og fjernsyn, fordi mange nyere modeller til privat brug har HEPA filtre. Det går ikke. Når en industrisuger bærer M- eller H-logo, så er den godkendt og certifieret til at møde de krav, som gælder for normen. Det handler om at sikre, at al luften vitterligt passerer gennem det rigtige filter (og ikke udenom), og filtreringen skal måles og dokumenteres.

M- og H-klasse sugerne kan være ret små og meget mobile til eksempelvis håndværkere eller klassiske rengøringsopgaver på klinikker, farmavirksomheder, apoteker, m.v.

Også meget store industrisugere kan være udstyret med M- og H-klasse filtre, og fx er næsten alle ATEX/sugere som minimum med M-klasse filtrering.

 

C. ATEX sugere

ATEX-sugere er støvsugere, som er godkendt til anvendelse i omgivelser, hvor der er (eller kan være) støv, som er enten meget brandfarligt eller decideret eksplosivt [ATEX mærkningen kommer af det franske ATmospheres EXplosives]. Disse område er – eller bør være – EX-mærkede, men ofte kan områder have den farlige støv uden at være klassificeret officielt.

Der er to grunde til at arbejde med ATEX-sugere:

  • Ved at suge stærkt brændbart eller decideret eksplosivt støv væk fra et område, minimeres risikoen for brand og eksplosion. Ved at reducere mængden af støv i et område, er der naturligvis mindre støv, som kan hvirvles op og resultatere i en eksplosiv atmosfære, og risikoen for en ulykke reduceres eller elimineres helt gennem støvsugning.
  • Sugeren må ikke selv kunne fungere som kilde til gnist, ild eller skabe temperatur over et stofs antændelsespunkt i et område. En almindelig støvsuger, kan både blive varm i motoren, og tænd/sluk kan forårsage lokal varme eller sågar gnister. Derfor skal en suger, der anvendes i EX-områder, være sikret på forskellige måder. Og det er alle vores ATEX-sugere.

Vi taler normalt om “ZONE 22” godkendelse på en suger, og det svarer til kategori “3D” på andre systemer (kategori “3” og D = dust, støv).

Yderligere kan man tale om Zone 21 og Zone 20, som er givet ved, at luften i omgivelserne enten hyppigere eller altid/over alt (!) indeholder stærkt brændbart eller eksplosivt støv. Så skal vi  have fat i en suger, som møder Z21 hhv Z20 krav. Også disse maskiner har Protema i programmet – de skal blot bestilles individuelt.

 

D. Væskesugere – vand, olie, anden væske

Hvis du skal uge små mænder vand efter fx rengøring eller spild, så kan du anvende en almindelg væskesuger – klik her for eksempler på produktudvalg fra den proffessionelle serie:

Hvis sug af væsker er en del af løbende produktionsprocess eller vedligehold hos dig, så findes der stærkere industrimaskiner til dette formål.

Eksempler:

  • Du skal have væske fra et sted over i en beholder eller pumpet ud/væk eller. Vi har forskellige våsugere med indbygget lænsepumpe, som klarer den opgave.
  • Du skal have suget olie og have separeret metalspåner fra olien. Har har vi oliesugere med en si til at opfange metaldele og yderliger filter for at tage mindre urenheder fra olien (fx filter med 100 my eller 300 my).

Igen gælder: Vi identificerer jeres specifikke behov, og så finder vi en maskine, der passer til opgaven,